Jeg er...
FLUEKNEPPEREN
"Okay, nørd!" sprutter min studie-veninde, da jeg for tredje gang stille og roligt fortæller hende, at lang tillægsform slutter på "-ende", og at der aldrig skal komma foran infinitiv-"at".
Jeg ved godt, at det er røvirriterende, men jeg kan bare ikke gøre for det.
Det siges, at nogle mennesker tænker i tal. Andre i farver. Jeg tænker i ord. Staver ofte hele sætninger for mig selv, når jeg taler. Og tygger på bogstaverne i min mund, mens jeg slynger dem ud.
FAMILIEMENNESKET
Det er lørdag aften i taglejligheden på Tagensvej. Jeg har hyggesokker på. De pink med grønne frøer for enden.
Tidligere i dag var jeg med min kæreste og bonusdatter på Pokémonjagt ude i Dyrehaven med Pokémonudstyr på, som jeg selv har hæklet i dagens anledning. Om lidt skal vi ned og have en stor, fed is med peanut, karamel og chokolade hos Ismageriet. I morgen kører vi en tur op til mine forældre i Humlebæk og tager dem med ud i det blå pakket ind i efterårsfrakker og frynsehalstørklæder.
HÆKLESTODDEREN
Ja, jeg hækler. Som besat, faktisk. Og jeg fik da også et par forbavsede blikke bag solbriller på sommerbrune ansigter, da jeg sidste sommer sad i min stars'n'stripes-bikini ved poolen på Rhodos og kreerede en skildpadde i 40 graders varme. Men jeg smiler bare. Når jeg brænder for noget, så det kribler i fingrene, skal andres undrende blikke ikke stoppe mig. De kan bare spørge løs. Og hey, måske bliver det en dag en god icebreaker til en samtale med en person, der rummer en spændende historie?
INTERIØRNØRDEN
Jeg hører englesang og juleklokker, når jeg træder ind i Illums Bolighus eller den lokale genbrugsbiks. Jeg flytter møbler, som andre skifter underbukser, og en ny plante for mig er det samme som en ny pakke Rød Cecil for dronningen. Jeg skal føle mig inspireret derhjemme, og det gør jeg kun, hvis hjemmet er lige præcis rigtigt for mig.
LIVSNYDEREN
"Vi har lavet ekstra, for Alexandra skulle jo komme." Først åbner jeg munden for at protestere, men så overgiver jeg mig og bryder ud i latter sammen med de andre gæster. For det er jo rigtigt. Jeg ELSKER mad. Og en god flaske rødvin. Og lune aftener med lommefilosofiske snakke om eksistens og socialkonstruktivisme på altanen. Og hvis alle de tre ting er kombineret, så er jeg i himlen.
JURISTEN
Okay, jurist er jeg faktisk ikke, men rubrikken passer meget godt alligevel.
Da jeg var 9 år gammel, blev Anders og jeg smidt hjem fra Sofie, fordi hendes mor havde hørt Anders græde inde fra værelset. Anders græd meget. Ofte helt uprovokeret ligesom den dag. Da jeg kom hjem, havde jeg ondt i maven af uretfærdighed, og min mor måtte ringe til Sofies mor, så jeg kunne forklare, at det altså ikke var Sofies skyld.
Sådan har jeg det stadig. Jeg bliver rastløs i hele kroppen, hvis noget bliver fremlagt uretfærdigt, eller hvis den sande vinkel eller hovedperson i historien bliver glemt eller overset. Forskellen fra dengang til nu er, at jeg har min diktafon og min blok - og jeg er ikke bange for at bruge dem.
Seks hurtige bonusfacts om mig:
-
Jeg er vokset op som enebarn i en 4-værelses lejlighed i Humlebæk med min mor og far.
-
Jeg er halvt dansker og halvt amerikaner.
-
Jeg blev født en lun efterårsaften for 24 år siden.
-
Jeg fik som teenager det brune bælte i karate og skal snart til at tage det sorte.
-
Jeg har tidligere spillet bordtennis på divisionsplan i mange år.
-
Jeg fik udgivet min første novelle som 14-årig i Dansklærerforeningens bog "Indsæt titel her".